Endelig........sommerferie......
Grundet Scanlines ublu stigning på prisen med CV, havde vi valgt i år, at køre over Fyn.
Vi sparede omkring 8-900 kr., slap for stress omkring ankomst til færgen og tidsmæssigt sparede vi faktisk 10 minutter(KBH-Hamborg).
Så torsdag aften mødtes vi med Jensens på Kruså Camping, hvor vi endnu engang oplevede
DCU's alternative gæstfrihed !!
Men vi skulle jo kun overnatte, besøge Fleggaard og så ellers videre sydpå.
Fredag morgen gik det videre sydpå, vi slap nådigt igennem Elb-tunnellen, temperaturen viste 31 gr.(det skulle vise sig, at blive meget værre!) og humøret var højt.
Målet denne dag var Frankfurt, hvor vi overnattede på Camping Mörfelden.
Her var kø ved indcheck, men alle kom dog ind. Nu var temperaturen oppe på 38 gr.
Foto viser kø ved Mörfelden
En pudsig episode udspilledes på en rasteplads mellem Frankfurt og Bourg en Bresse.
Netop som vi skulle til at køre videre kommer en nydelig dansk dame over til os - "Er i ikke dem med HALAJE hjemmesiden" Det viser sig så, at de er blevet inspireret af hjemmesiden og også er på vej til Camp Du Domaine - sjov historie.
Håber at i havde en god ferie !!!
Trafikken gled fint og vi nåede frem til Camping Municipal de Challes som planlagt. En typisk byplads, lidt ucharmerende, men masser af plads - vi bredte os over 2 parceller og nød det gode vejr. Her på pladsen så vi de store Tabbert vogne med tilhørende køkkenvogne, som blev kørt af romaer/sigøjnere, tror vi!!
Så gjaldt det den sidste etape til Provence.
Søster Lis og Finn var kørt hjemmefra 1 døgn før os og havde via SMS fortalt, at de havde siddet i kø ved Valence i 3-4 timer dagen før. Med bange anelser nærmede vi os så Valence, men bortset fra tæt trafik gled vi lige igennem og sidst på eftermiddagen nåede vi frem til Camp Du Domaine - temperaturen var ca. 41 gr.
Vi havde booket pladser hjemmefra, allerede i november, så vi fandt hurtigt vores parceller og blev installeret.
Heldigvis havde vi pladser i skoven, så vi havde rimeligt med skygge.
Camp Dudomaine er en fantastisk flot beliggende plads, som vi før har skrevet om. Pladsen kunne jo ikke gøre for, at temperaturen var ulidelig. Dog synes vi, at der var slækket noget på servicen omkring rengøringen, dels i sanitetsbygningen og dels på parcellerne, hvor der var 20-30 cm højt ukrudt, som vi først måtte fjerne inden vi blev installeret.
Foto viser stien langs stranden op til byen
Efter de 14 dage på Camp Dudomaine gik det atter nordpå, men med et lille ophold i Alsace.
Jensen og Larsen tog direkte mod Danmark efter en enkelt overnatning i Ribeauville, mens Hansen tog en overnatning mere i byen.
Foto er fra Bormes-Les-Mimosas
Da de andre var taget hjem, kørte vi (Hansens) en tur i omegnen og var bl.a. oppe at se det imponerende bygningsværk, Château Kænigsbourg bygget i det 12. århundrede.
Om aftenen gik vi en tur op i Ribeauville, hvor vi nød atsmofæren i den gamle by, samt en dejlig middag på "gågaden".
Dagen efter gik det så mod Danmark.
Foto fra torvet i Ribeauville
3 uger var gået hurtigt - hvor hovedtemaet desværre var den ekstreme temperatur.
Nu har vi de sidste 4 år været i Frankrig, så næste år bliver det sikkert Italien, der står for tur.
Men for dem der endnu ikke har været der, kan vi klart anbefale Camp Dudomaine, som et godt feriested.
Foto fra Camping Hohen-Hagen