Vores udsigt på Camping Les Criques de Porteil

Transit Lüneburger Heide
(foto fra hjemturen)

I år gik turen til Collioure, tæt ved den spanske grænse, hvor vi havde været for ca. 10 år siden. Dengang var det i et lejet telt på Camping Brazilia, så det blev spændende at gense området i egen vogn.

Fredag middag gik det via Rødby-Puttgarden  sydpå til Camping Lüneburger Heide, som vi snart har været på et par gange.(http://www.campingpark-lueneburger-heide.de/england/seite1_england.html Her var planen at overnatte på deres transitområde. Men hele området var okkuperet af en gruppe af børn og unge i en slags teltlejr. I stedet fik vi en plads indenfor til samme pris. I år havde vi jo følgeskab af vores datter, Cecilie og vores søn ville flyve til Barcelona, hvor han så ville blive hentet.

Transit Camping Nimsech

Efter en god gang tysk morgenmad gik det videre mod Hannover og derefter af A2 mod Luxembourg, hvor næste transit blev på Camping Nimsech ved byen Irrel, lidt nord for Luxembourg (http://www.camping-nimseck.de/camping.html) En lidt nedslidt plads, men fin til en enkelt overnatning. Temperaturen var nu omkring de 30-35 grader og det var jo herligt, bortset fra, at vores klimaanlæg valgte at stå af - så resten af turen foregik med en temperatur på ca. 30 grader INDENI bilen. Men videre skulle vi jo, så vi fortsatte sydpå i en dejlig lun kabine.

Ved Lyon valgte vi at køre af N88, for så at ramme A75 syd for Mende, så vi kunne opleve Millau viadukten.

Camping Du Sabot - fantastisk vært

Syd for St.Etienne begyndte vi at kigge efter en transitplads, men det væltede ikke ligefrem med pladser på N88 på GPS'en. Ind på en lille P-plads og nær studere diverse campingbøger.

Over på toiletbygningen ser vi så et lille skilt med teksten: Camping; 800 m............... Fint, den napper vi. Så vi kørte af ved byen Saint-Maurice-de-Lignon og fandt den lille plads Camping Du Sabot. (http://www.campingdusabot.fr/    

 2 stjerner, men sikken velkomst. Ejer og lejrchef Claude bød velkommen og fortalte, at vi bare kunne køre ind og finde en plads, så ville han komme op og registrere os. Vi fandt hurtigt en fin plads, hvor vi kunne være uden at koble af.

Transit Camping Du Sabot, a perfect place

Claude som nr. 4 bagerst

Efter ca. 10 minutter kom Claude op til os og havde skrevet os ind. Han tilbød at skaffe pizzaer fra byen og da jeg forespurgte om vi kunne købe et par kolde øller, svarede han: No problem !! Han talte perfekt engelsk. Han bestilte yderligere morgenbrød til os, som ville blive leveret udenfor vores dør kl. 7 næste morgen. Efter ca. 30 minutter kom en lille bil farende med 3 dejlige pizzaer og Claude selv kom med en spandfuld øller omgivet af 4 store fryseplader. Vi talte iøvrigt med Claude flere gange i løbet af aftenen, hvor han fortalt en masse om stedet og sig selv. Virkelig en meget rar og venlig person.

Thank You, Claude for the way You are......Very nice to visit You.

 

Vores store parcel !! - Les Criques de Porteil

Indkørsel - Les Criques de Porteil

Så var det sidste etape frem mod Collioure, videre af N88 til vi ramte A75 ved Mende og så var det bare sydpå. Et fantastisk flot landskab viste sig hele vejen , bl.a. Millau viadukten. Sidst på eftermiddagen ankom vi så til camping Les Criques de Porteil og fik os installeret. Vi havde booket plads og bedt om 80 - 100m2 !!

Vi havde vel det halve....men vi kunne lige være der og havde en fantastisk udsigt, både til havet og bjergene bag os. En lille time efter vores ankomst, kom Larsens retur fra Barcelona, hvor de havde været så søde, at hente vores søn, Nikolaj. Såleds hele familien samlet endte vi aftenen på pladsen iøvrigt udmærket restaurant. Dagen efter ankom som de sidste, Jensen og så var HALAJE samlet til en lille uges tid med fælles ferie.

 

 

 

Holdet i Collioure minus Finn (fotograf)

Et velfortjent hvil i Collioure

Da klimaanlægget var stået af i vores bil, blev det ikke til de lange ture i den første uge. Men i stedet nød vi livet på pladsen, stranden og cykelture i nærmeste omegn. Bl.a. den charmerende lille by Collioure besøgte vi et par gange, hvor vi vandrede rundt i de små stræder og gyder og beundrede de gamle, men velholdte huse. Det blev også til en aftentur, hvor vi spiste på en lille frask restaurant, vi var blevet anbefalet hjemmefra. Sådan et lille sted, vi nok ikke var gået ind på, hvis vi ikke vidste bedre. Men det blev en kullinarisk oplevelse.

 

Vores udsigt

Vores vej

Jensens residens

Udsigten mod Pyrenæerne

Lokalt marked på pladsen

Aftenstemning på pladsen - Argeles skimtes i baggrunden

Pladser anlagt i terrasser

Campingpladsen Les Criques de Porteil ligger utroligt smukt placeret med en fantastisk udsigt over Middelhavet. Pladsen er meget kuperet og parcellerne anlagt på terrasser, så over halvdelen har "havudsigt", mens den anden halvdel har udsigt til Pyrenæerne. Der er en lille butik med de mest nødvendige fornødenheder, men nærmeste supermarked ligger i Argeles, kun et par kilometer fra pladsen. Et lille område midt på pladsen indeholder bl.a. tennisbane, petanque, boldbane m.m.

Adgang til stranden foregår af små meget stejle trapper og det er strand med sten, vel af mærke både på land og i vandet. Synes man det er lige lovligt festligt kan man benytte pladsen lille poolanlæg. Ca. 15 minutters gang fra pladsen er en lidt mere venlig strand, dog stadig med en del sten. En rigtig dejlig strand kan man finde i Racou, 10 minutters kørsel på cykel fra pladsen.

Alle bygninger er flotte og velholdte, personalet utrolige rare og hjælpsomme, så Camping Les Criques de Porteil er absolut et besøg værd.

 

Strandlivet

Stranden 15 minutters gang fra pladsen

Ny mode i solhat

Pladsens strand

Stranden i Racou

Cecilie og Lis i Collioure

Onkel giver gode råd !!

Flotte farverige bygninger

Her spiser man rigtigt godt

Collioure havn by nigth

Stranden i Collioure

Trods nedbrud i bilens klimaanlæg kom vi dog udenfor pladsen, bl.a. til den dejlige Collioure, som lå kun 5 kilometer fra os. En rigtig gammel, lille fransk by, som oser af stemning i de små smalle gyder. Masser af rare spisesteder og leder man lidt kan man få et virkeligt godt måltid mad på en autentisk fransk restaurant. Langs kysten blev det også til en lille tur, hvor vi "kiggede indenfor" i de små kystbyer. Efter 1 uges tid var det afsked med Larsen, som kørte hjem langs den franske vestkyst, og dagen efter kørte vi vores unger til Barcelona, hvor vi satte dem på flyet til Danmark. Vi nåede en lille tur på Ramblaen inden vi vendte næsen hjem mod pladsen.

Camping Des Nations

Så havde vi 5 dage alene med Jensens, inden det var vores tur til, at vende næsen nordpå. Men inden nåede Vivi lige at vælte på sin cykel og brække armen. Så oplevede hun  også det franske hospitalsvæsen og resten af ferien med armen i gips - puha...var det varmt !!

Søndag kørte vi fra Camping Les Criqes Portheil af A7 nordpå, hvor vi ville tage en pause på 2-3 dage på en plads mellem Valence og Lyon. Desværre var alt optaget på den plads vi havde udset os, men blev oplyst om en anden plads ca, 1o km længere ud af landevejen. Så det blev Camping Des Nations, som just ikke var det mest charmerende sted at opholde sig mere end en enkelt nat. Men som transit fungerede den og næste dag kørte vi mod Tournus med håbet om at få plads slotscamping L'Esperivere

Camping L'Esperivere

Jensen lokker med Kronenbourg......

Heldigvis fik vi 2 dejlige pladser, endda ved siden af hinanden. Så på denne skønne plads blev vi 3 dage og nød slotshaven, freden, roen og Saone floden. En tur til Tournus, skøn gammel by blev det også til og lidt sightseeing i området. Bl.a. et skønt friluftområde med en kæmpe badesø, en alternativ campingplads og "ulovlig indtrængen" på et gammelt herresæde. Denne plads kan vi klart anbefale, hvis man er til afslapning på landet.

Aftentur ved Saone

Stort friluftsareal med badesø

Hvis optaget i området er her alternativet

Her måtte vi ikke være...

Frokost i Tournus

Transit på Lüneburger Heide

Så var tiden kommet, hvor det atter gik mod Danmark og med et par transitophold nåede vi hjem fredag aften efter 3 dejlige uger i det sydfranske.

 Selv om der er langt var det turen værd at genopleve Collioure og Languedoc-Roussillon igen efter de ca. 10 år siden sidst. Campingpladsen var skøn, området dejligt afvekslende, trods det, at vi ikke fik kørt så meget rundt. Næste år bliver sommerferien nok ikke så langt væk igen, men nu får vi at se.

Tak for turen Jensen og Larsen...