Larochette

Så blev det endelig vores tur til sommerferie - denne gang kun fruen og undertegnede og uden at have booket plads. Da vi aldrig har været i Luxembourg før ville vi tage et par overnatninger der, inden vi kørte videre sydpå. Vi kørte mod pladsen Camping Birkelt i den lille by Larochette. Ca. 3 km. fra målet blev vi ledt af vores rute grundet omkørsel. Det skal man ikke byde vores GPS - den gik grassat og der gik en lille times tid inden vi nåede frem til pladsen. http://www.camping-birkelt.lu/

Larochette ses gennem træerne oppe fra campingpladsen

Camping Birkelt var godt fyldt op - tror 98% af gæsterne var hollændere. Vi valgte at placere os på deres store åbne græsmark, hvor der var luft og udsigt til skoven. Larochette er en lille charmerende by uden de store armbevægelser, men med et par restauranter, lidt butikker og et supermarket. Byen er især kendt for det gamle Larochette Castle fra det 11. århundrede - borgen brændte i det 16. århundrede og er kun delvis restaureret.

Torvet i Echternacht

Første dag gik med at besøge den gamle borg og en lille tur til den nærliggende by Echternact - en lidt større by end Larochette, hvor vi nød en dejlig frokost og live musik inden turen gik hjem til pladsen. Næste dag kørte vi til hovedstaden, hvor fruens shoppinggen skulle fodres. Men med mindre man var til Hugo Boss og alle de andre designermærker, var der ikke noget for vores pengepung. Byen skuffede lidt, så vi nøjedes med en frokost og vendte næsen hjem til pladsen.

Efter 3 dage i Luxembourg gik det atter sydpå - målet denne dag var Camping Château de L'Esperviére, ved floden Sâone nær byen Tournus. I den lille by Gigny-sur-Sâone drejede vi af og ned af en meget lille vej, der skulle føre til camingpladsen.  Vejen føltes meget lang, men pludselig dukkede pladsen op, hvor vi blev mødt med skiltet complet. Vi havde kørt over 500 km, det var sent, det var varmt og her holdt vi ude på bøhlandet og så var der optaget!! Men vi gik ind i receptionen og var heldige, at få en plads alligevel.

Camping i slotsparken

Slottet er fra det 16. århundrede, som i 1968 blev købt af en forretningsmand, der påtog sig at renovere og bevare slottet. For at få råd til dette grundlagde han dengang campingpladsen på slottets grund. Det er en yderst dejlig og velholdt lille plads med ca. 150 enheder som ligger i slottets park. På pladsen er der en restaurant, der serverer lækre retter, swimmingpool, vinkælder  m.m. Se mere til pladsen her: http://www.domaine-eperviere.com/ . Vi blev der i 3 dage, hvor vi nød freden og roen her ude på Lars Ty..... marker.

Den impornerende indkørsel til Les Ondines

Så var det tid at komme til Dordogne, så videre til Lyon, hvor vi drejede af for at komme over til A20. Da vi nærmede os Souillac ringede vi til Camping Le Capeyrou, som vi havde udset os, for at høre om der var plads. Det var der ikke - selv deres ventepladser var optaget !! Så da vi kørte ind på landevejen D804, tog vi den første og bedste vi kunne få plads på. Det blev Les Ondines i Souillac. Vi blev klemt ind på en lille plads med en fantastisk udsigt til toilletbygningen......Men klokken var mange, så vi blev enige om at gå op i receptionen næste dag, for at høre, hvad de ellers kunne tilbyde. Alternativt ville vi køre en tur langs floden for at kigge på andre pladser.

Beynac

Dagen efter fik vi mulighed for at flytte til en rigtig god plads, hvor der var lidt mere luft og en noget bedre udsigt. Vi kørte alligevel en tur langs Dordogne floden for at se, hvad der ellers var. Le Capeyrou, som vi oprindelig havde udset os lå i byen Beynac og var ca. en 20 kilometers kørsel fra Souillac. Men 20 km. langs Dordogne tager altså sin tid med kurver, stigninger og kørsel igennem meget små landsbyer med meget smalle veje. Le Capeyrou lå helt ned til floden, men byen Beynac var en meget lille by med rigtig mange turister, til dels på grund af den gamle historiske borg, der ligger klinet op af klippevæggen i byen. Så det endte med, at vi blev glade for vores lille plads i Souillac. http://www.camping-lesondines.com/en/

Markedet i Cahors - nej, hun dukkede ikke op

Med kun 60 km til Cahors skulle vi selvfølgelig ned for at se regentparrets sommerresidens, samt markedet i Cahors - det kunne jo være. Så tirsdag morgen drog vi afsted af motorvejen til Cahors, hvor vi først tog på markedet, da det kun var åbent om formiddagen. Det var fortrinsvis produkter fra egnen, der var repræsenteret på markedet. Så foruden os turister, så vi en del lokale der købte ind til aftensmaden i deres små kurvetasker. En tur rundt i byen blev der også til - men Cahors synes ikke så spændende som vi måske havde håbet på. Så vi kørte videre ud på landet og ankom til Château Cayx kl. lidt i 14.

Château Cayx - tættere kom vi ikke

Slottet ligger helt fantastisk oppe på en lille bakke med en flot udsigt til Dordogne floden og Henriks vinmarker. Stilheden er slående her ude på landet og vi var tilsyneladende de eneste levende væsener i nærheden. Gårdbutikken åbnede først kl. 14, så vi vandrede lidt rundt og kiggede på residensen - pludselig lyder der høje toner af festlig jazzmusik ud af de åbentstående vinduer på slottes. I det samme kommer en lille Renault kørende og den kvindelige gårdbutikbestyrer dukker op. Hun forklarer, at det er Hanrik der jammer med nogle venner og at "the Queen" kommer i morgen. Vi endte med at købe lidt af Henriks i øvrigt gode vin og drog derefter hjem til campingpladsen.

Flot natur - på vej til Domme

Vi fandt ret hurtigt ud af, at vi faktisk boede ret godt i Souillac, som udgangspunkt til at opdage Dordogne dalen og de omkringliggende byer og seværdigheder. Indenfor overskuelig afstand lå flere spændende steder som vi besøgte bl.a. middelalderbyen Domme, hvor vi også så en af de store grotter fra istiden, pilgrimsbyen Rocamadour, bygget ind i klipperne, flere gamle borge, små gårdbutikker oppe i bjergene m.m.

På vej op i byen, Souillac

Vi nød selvfølgelig også livet på pladsen, hvor der var en udmærket swimmingpool, hvor vi kunne blive afkølet, gik ture langs Dordogne floden, som lå lige udenfor døren. Vi gik flere gange op i byen, det tog ca. 10 minutter, så var vi på det gamle torv. Souillac er en lille gammel hyggelig by, dog uden de helt store tilbud. Flere butikker, så vi havde drejet nøglen om. Efter 10 skønne dage her ved bredden af Dordogne gik det så atter nordpå.

Anne kæmper sig igennem Paris

Hjemturen gik direkte nordpå vi Paris, hvor vi ikke nåede at skifte chauffør, så fruen pludselig befandt sig midt i Paris med en campingvogn på slæb. Det klarede hun nu til UG og vi fandt en transitplads lidt uden for byen. Dagen efter gik det videre og vi fandt efter lidt søgen en plads i Köln, dog ikke den vi havde udset os, men det var en OK transitplads, tæt ved en stor skov/dyrehave. Næste dag da vi nærmede os Hamburg, meldte trafikradioen om 10-15 km kø ved Elb tunnelen, så vi tog en hurtig beslutning og kørte over broen mod Puttgarden. Her var dog også kø, men "kun" 3 km. Vi ankom ret sent til Fehmarn og besluttede at tage en sidste overnatning på pladsen Insel Camp i nærheden af Burg.

Sidste nat på fremmed jord - Insel Camp, Fehmarn

Efter en god nats søvn på den ganske glimrende plads Insel Camp, kørte vi omkring Flegaard i Burg og derefter var det bare hjem via Puttgarde- Rødby - enkeltbillet 168 euro, så var den betalt.....

Dordogne dalen kan varmt anbefales til dem der søger skøn natur, små søvnige landsbyer, dejlig mad og vin og alligevel masser af seværdigheder. Der er op til flere campingpladser i området af forskellig kvalitet og placering. Les Ondines er måske ikke en 5 stjernet plads, men alle bygninger var nye og der var pænt og rent. Vi savnede måske en lille bar/cafe på pladsen, hvor vi kunne gå op og fåen lille en. Men i stedet gik vi så op i byen.

Lidt flere fotos kan ses her:

http://www.halaje.dk/22502008