onsdag 13.07.11

Så blev det endelig sommerferie og vi drog afsted onsdag eftermiddag med kurs mod Kruså Camping, hvor vi mødtes med Jensens en regnfuld aften.
Et hurtigt besøg hos Fleggaard og så ellers i rimelig tid i seng.
Her er ingen billeder fra pladsen, da jeg ikke har et undervandskamera......
Torsdag morgen videre af A7, rimelig hurtigt igennem Elben-tunnellen og vi fortsatte i regnvejr mod Hannover. Her kørte vi fra A7 og mod Magdeburg for at fortsætte af A9.

Indkørsel til Camping Auensee

torsdag 14.07.11

Torsdag aften endte på Camping Auensee, syd for Leipzig.
På deres hjemmeside fremstår pladsen som meget smukt beliggende og med flotte faciliteter!!
Da vi ankom ved 20-tiden var bommen nede og der var lukket og slukket i receptionen. Men en behjælpelig sjæl sagde, at vi bare kunne køre ind og finde en plads. Campingfatter vil komme næste dag kl. 8 og så kunne vi betale. Campingfatter er der iøvrigt kun 1 time om morgenen og en time om eftermiddagen!!
Pladsen levede så ikke helt op til hjemmesiden - der var vel 95% fastliggere og udsigten var så som så.
Men vi fandt nemt 2 pladser lige indenfor bommen, hvor vi ikke behøvede at koble af.


Transit på Camping Auensee

fredag 15.07.11

Fradag morgen skinnede solen og humøret steg i takt med at vi kom længere sydpå. Vi ville overnatte på Camping Stubai syd for Innsbrück, da den lå i rimelig afstand fra motorvejen og så fantastisk ud på deres hjemmeside. Ja, ja.....Hvor nem kan man være...
Pladsen lå smukt placeret - det skal dog siges og sanitesforholdene var fine, men det var en meget lille plads og vi blev placeret lige indenfor bommen på et minimalt område, hvor moveren måtte på arbejde.
Men vi skulle jo kun overnatte, så det var OK
Læg mærke til vores beklædning - der var ikke sommer i Østrig!!



Transit Camping Stubai - man ligger tæt

lørdag 16.07.11

Vi vågnede til sol og sommer og fortsatte igennem det smukke Brennerpas og videre mod Adriaterhavet.
Indtil videre havde kørslen foregået uden de store problemer og på fine veje. 
Men da vi ramte A13 efter Padova oplevede vi de italienske veje i deres værste udgave. Så de sidste ca. 100 km foregik på de mest elendige "motorveje" vi endnu har set. Flere gange var vi nede på hastigheder af 40-50 km/t for ikke, at ryste helt fra hinanden.
Men vi nåede da helskindet frem til Camping Tahiti sidst på eftermiddagen og blev hurtigt installeret.


Indkørslen til Camping Tahiti.

Camping Tahiti

Camping Tahiti er en flot og veldrevet plads med styr på (de fleste) tingene. Alle veje er flisebelagte, parcellerne er regulære og pænt store, sanitetsforholdene pæne og rene. Der er masser af aktiviteter, især til børnefamilierne, restaurant, bar pools m.v. Det kan man jo så mene om, hvad man vil. Personligt synes jeg, at der manglede lidt charme og muligheden for lidt privatliv. Vi kunne se lige over på vores nabo i hytterne på den anden side af "vejen" og tydelig se, hvad de fik til middag!!


Minigolf og indkørsel til pladsen

Pladsen har en privat strand "kun" 800 m væk. Der gik dog et lille futtog, hver 20. minut så det var jo til at overkomme.
Selve stranden var med fint sand, mulighed for at spise og drikke i strandbaren. Selve vandet var en skuffelse - meget lavt og ikke helt klart.

"Tahiti Beach" - Du skal langt for at blive våd på maven..

"byen" Lido delle Nazioni er et feriekompleks med sommerhuse og ferielejligheder, hvoraf hver 3. var enten til salg eller leje.
Kvarteret udenfor campingpladsen var trøstesløs og præget af manglende beboere. Ukrudtet groede meterhøjt på de halvtomme grunde.
Der er findes ingen butikker, cafeer eller restauranter. Så en aftentur var ret deprimerende. Selv strandpromenaden var mennesketom efter kl. 18.


Kvarteret udenfor campingpladsen - trist og mennesketomt..

Så hvis vi skulle opleve noget andet end pladsens pool, måtte vi ud i bilerne. Nærmeste by, Comacchio, lå ca. 5 km. væk. Egentlig hyggelig lille by, men den var stort set mennesketom. Ravenna lå ca. 40 km væk og skulle være et besøg værd, bl.a. kendt for dens mosaikkunst.
Ravenna tegnede til et godt besøg, men da vi fandt "gågaden" begyndte det at regne og snart stod det ned i stænger. Vi håbede på lidt tørvejr, men opgav, da regnen tog til og returnerede til Tahiti.
Hjemmefra havde vi bestemt, at vi ville en tur til San Marino. Den lille bjergstat lå ca. 110 km. fra pladsen.
Det var en god tur og en dejlig oplevelse.

Besøg i San Marino

Efter 14 dage på Tahiti, så vi frem til en 4-5 dage i Veneto regionen, hvor det var meningen, at finde en plads omkring Gardasøen og besøge Verona og de lokale Amarone vingårde.
Da vi kørte fra Tahiti blev vi enige om, at Emilia Romagna var en region under afvikling - et sted der var "smadret" af finanskrisen.
Desværre havde vi foregnet os m.h.p. på ledige pladser ved Gardasøen. Vi startede på Bella Italia i Peschiera - ALT OPTAGET!!! så kørte vi ellers hele vejen langs med søen og var inde på stort set samtlige pladser: ALT OPTAGET.

Rådslagning på P-plads ved den nordlige ende af Gardasøen

Da vi nåede den nordligste ende af Gardasøen, holdt vi en kort rådslagning og efter et telefonopkald til Camping Lago de Levico kørte vi de ca. 30 km til Trento og fik pladser på de tidligere Camping Levico og Camping Jolly.
Det var en god beslutning - godt nok fik vi ikke de bedste pladser, men omgivelserne og selve pladsen var perfekte.

Check-in ved Camping Levico

Ombygningen af de 2 pladser Levico og Jolly startede sidste efterår og fremstår nu som en plads: Camping Lago de Levico.
Pragtfuldt beliggende mellem bjergene i Trentino/Trento ved søen Lago Levico. Byen Levico, ganske tæt på pladsen er en hyggelig lille by med masser af atsmosfære - så her fandt vi, hvad vi savnede ved Tahiti.
Efter 5 skønne dage her startede hjemturen til Danmark.

"Bopælen" på Camping Lago de Levico.

Vi havde en overnatning omkring Nürnberg og den sidste overnatning tog vi på Camping Scandinavia ved Soltau.
Her blev vi godt nok lidt overrasket over pladsens tilstand. Trods vi var midt i højsæsonen var der nærmest mennesketomt, restauranten lukket og pladsen misligeholdt. Vi gætter på, at den højst overlever sæsonen ud!!!!
Vi kørte ind til Soltau og fandt en god italiensk restaurant, hvor vi fik dejlig mad og blev underholdt af 3 musikanter.

Gågaden i Levico

Fredag var det så mod København med en enkelt afstikker til Fleggaard.
Adiaterhavskysten var en kedelig oplevelse, som dog intet havde med Camping Tahiti at gøre. Til gengæld var Lago de Levico en rigtig positiv oplevelse, som kunne være et sted, vi vendte tilbage til.
Men næste år bliver det IKKE Italien....
Vi ses............måske i Provence !!

Masser af plads på Scandinavia.....