Sommerferien 2009 gik atter til det dejlige Provence, hvor vi for første gang i vort campingliv, vendte tilbage til en plads, vi havde besøgt før - nemlig Camp Dudomaine ved Bormes-Les-Mimosas

se fotos her
:
http://www.halaje.dk/3110357

Aftenstemning på vores vej

Vi startede hjemmefra lørdag morgen før fa.... fik sko på og satte kursen mod Rødby. Her oplevede vi igen, at man i "buret" ikke kan finde ud af brobizzen - ind på kontoret og 5 sekunder efter var problemet løst. Men "geniet" i buret havde forsinket os, så vi nåede ikke den første færge. Heftig trafik og meget vejarbejde gjorde, at vi ikke nåede så langt som vi ville, men endte dagen på Camping Sultmer Berg.

Transit på Sultmer Berg

Søndag gik det hurtigt videre sydpå, vi havde ikke på forhånd booket nogen plads, men kørte efter Camp Dudomaine og håbede det bedste. Søndag aften overnattede vi på Camping Bois Reveuge, en fin plads, vi tidligere har benyttet.
Mandag gled trafikken fint og vi nåede frem til Bormes-Les-Mimosas ved 20.30 tiden. Receptionen var lukket, men de flinke vagter sagde, at der var ledige pladser og viste os ind på en venteplads for natten.
Vi brugte aftenen til at udse os nogle pladser og der så ud til at være 10-15 ledige - troede vi............

Venteplads med udsigt til pladsens egen vinmark

Næste morgen mødte vi op i receptionen lige da de åbnede. Vi talte med danske Iben, som har været ansat på pladsen i flere år, og meddelte, at vi gerne ville booke plads i 12 dage. "Ingen problem, der 2 (to!!) pladser, at vælge imellem" svarede Iben. Her troede vi, at vi kunne vælge frit fra alle hylder, men de pladser, vi havde udset os, ville blive optaget den førstkomne søndag - så ud og se på de 2 ledige pladser. Den vi valgte viste sig faktisk, at være bedre end dem vi først havde udset os, så vi så frem til et dejligt ophold på Camp Dudomaine.

Fin stor plads med både sol og skygge

Camp Dudomaine er en meget stor plads med ca. 8-900 parceller, men da den er anlagt på en gammel vingård med tilhørende fyrreskov og er meget kuperet, opleves pladsen ikke som megastor. Du kan få plads direkte ved stranden - disse parceller er dog ikke ret store og du kan se, når naboen stanger tænder !!
Der er et ældre område, hvor du ligger i skygge af store træer og så er der det nyanlagte område, hvor vi lå.  Her er der en dejlig blanding af træer, buske og alligevel sol.

Vores "baghave"

I år var vi alene afsted, kun sammen med vores datter, Cecilie. Så denne gang var det ren afslapning og ikke så mange udflugter.
Dog havde vi en heldagstur til Grasse, som pigerne gerne ville se. Hvem sagde parfume..........
Grasse er et yndet turistmål, blandt især amerikanere og japanere, hvilket også tydeligt kunne ses i byen, der vrimlede med disse nationaliteter.

Ellers synes vi ikke byen havde så meget at byde på, vi var lidt rundt i den gamle bydel, hvor vi spiste frokost og derefer hjem til vores campingplads.

Besøg i en af MANGE parumerier

Det er er 2. gang vi er på Camp Dudomaine og vi tager da også derned i 2010. Vi synes pladsen er perfekt til vores behov. Pladsen er yderst velholdt og her er en blanding af sol og skygge, som passer os. Der er både store og små parceller og trods pladsens størrelse, bemærker du ikke, at du ligger på en kæmpeplads.
Pladsen har direkte adgang til stranden, du har gåafstand til den lille ferieby Le Faviere, hvor der er masser af stemning.
Alle aktiviter og aftenunderholdning er placeret ved pladsens hovedindgang, så du kan nyde freden, "hjemme" på din egen parcel.
Baglandet byder på masser af seværdigheder, med bl.a. Bormes-Les-Mimosas, som en lille perle af en fransk bjergby.
Derudover er du relativt tæt på de kendte steder som, Nice, Cannes, Saint Tropez, Marseilles m.v.


Hovedgade i Bormes-Les-Mimosas

Efter 13 dage på Camp Dudomaine med masser af sol og varme, ren afslapning og besøg i de lokale byer Le Faviere og Levandou, brød vi op og kørte mod Italien.
Vi havde aftalt hjemmefra, at vi ville mødes med Jensens ved Lago Maggiore, for at være sammen nogle dage og så følges hjem.
Fruen og datteren ville gerne se San Remo, så vi kørte ad motorvejen langs rivieraen og håbede på plads på Villagio Dei Fiori i San Remo.
Sidst på eftermiddagen nåede vi San Remo og påbegyndte nedturen fra motorvejen til byen. Der er MEGET stejlt ned og det er ikke ligefrem en boulevard. Brug ikke GPSén her, men følg campingpladsens anvisninger, ellers kommer i ned af nogle meget smalle og krogede veje(stier).

På vej til San Remo

Villagio Dei Fiori kunne tilbyde os en "maxi gold" plads med havudsigt - en rigtig stor plads, sagde de. Glade var vi og slog til.
Pladsens veje er alle stenbelagte, men meget smalle, så det krævede lidt navigation, at komme frem til "maxi-pladsen" Men havudsigt var der, vores parcel lå 3 meter fra havet. Nu ved jeg ikke hvad "maxi" svarer til i Italien, men havde vi ikke haft mover, var vi aldrig kommet på plads. Vi havde vel omkring 22 m2, så vi kunne ikke engang få markisen ud.


Nedkørsel til Villagio Dei Fiori - her skal du så IKKE møde en modkørende.....

Da vi var installeret - efter en time fik vi åbnet for EL-boksen !!, gik vi en tur rundt på pladsen. Som sagt er hele pladsen brolagt med fliser, så du slipper da for at nivellere. Det frarådes at bade fra kysten, da det er en klippestrand og her er meget strøm. Der er dog en lille vig, med sandstrand, hvorfra vi vovede forsøget. Ellers har pladsen en lille swimmingpool, der var godt besøgt, udemærkede sanitetsforhold, en lille butik og en stor restaurant. Parcellerne er meget små og man ligger meget tæt. Det er ikke en plads, vi kunne tænke os at holde ferie på, men som udgangspunkt for et besøg i San Remo går den dog an.

Vores MAXI GOLD plads

Søndagen blev brugt i San Remo, hvor vi bl.a. så den store lystbådehavn, casinoet og den gamle bydel. Vi sluttede dagen af med en god frokost på en af de mange hyggelige restauranter, hvorefter turen gik hjem til pladsen. Mandag morgen gik det videre mod Lago Maggiore. Hjemmefra havde vi udset os Camping Isolino, som så rigtig godt ud. Men da vi ringede dertil var alt optaget, så var det bare at tage listen far en ende af. Først på den syvende plads, vi kontaktede var der ledigt. Så istedet for at komme et stykke op langs vsetkysten, havnede vi i bunden af søen(inde på land) på Camping Village Lago Maggiore i byen Dormelletto.

"Stranden" ved Villagio Dei Fiori

Lago Maggiore

Ved ankomsten til pladsen havde de pludselig kun 3 pladser ledige. Den ene kunne vi ikke klemme en CV ind på. Den anden var kun ledig en enkelt nat !!! Der var så en stor plads beliggende bag swimmingpoolen, vi måtte ligge begge to på, hvis vi ville.
Den var okay, så der slog vi lejr. Vi frygtede lidt en masse larm fra poolområdet, men det var ikke så slemt og efter kl. 20 var området lukket.

Vores "deleplads" lige bag swimmingpoolen. Naboen inde til højre, var ikke så begejstret for vores besøg !!

Camping Village Lago Maggiore ligger direkte ned til søen, hvor der er et stort græsområde som hører til campingpladsen. Vandet er fint til at bade i og du kan få slukket tørsten på den lille cafe.
Campingpladsen har mange lokale fastliggere og det er lidt af et syn at se deres parceller. Der mangler intet - ligesom en dansk kolonihave, flere med udendørs pejs!!
Her er, efter italienske forhold, rimeligt velholdt og sanitetsforholdene er gode.

Udsigten fra vores plads på Villaggio Lago Maggiore

Dag 2 blev brugt på en køretur langs søen, hvor vi beundrede de gamle overdådige "strandvejsvillaer" og var på sigthseeing i de små byer på vejen. Det stod hurtigt klart, at jo længere væk vi kom fra "bunden" af søen, jo mere interessant blev området. Der var lidt flottere og lidt mere stemning - ja bare lidt mere af det hele. Men alt i alt synes Lago Maggiore at være en lidt mindre og nusset udgave af Gardasøen.

På tur langs Lago Maggiore

Onsdag var det tiden til at vende næsen mod Danmark og kursen blev sat mod Camping Kranenbitten i Østrig!!
Sidst på eftermiddagen nåede vi frem til Innsbrück og kørte mod Kranenbitten, kun for at opdage, at hvor der skulle være en campingplads stod en kæmpe gravko!! - Gode råd var dyre. På vejen til Kranenbitten havde vi passeret en campingpladsskilt ved Völs, så vi vendte vogntogene og køre dertil. Völs er en meget lille by og af snoede veje kom vi frem til Camping Stigger.
Pladsen er meget lille med plads til en 30-40 vogne, men den meget venlige lejrchef fik da vist presset en 20-30 vogne mere ind. Selv i hans carport blev der plads til en autocamper - han er vist glad for, at Kranenbitten er under ombygning.


Jensens vogn kunne lige få bagenden ind

Camping Stigger kan klart anbefales som alternativ til Kranenbitten. Her er en utrolig rar vært og her er en meget venlig og rar atmosfære. Pladsen har okay sanitetsforhold og så er her en bierstaube, hvor du kan få nogle pragtfulde pizzas.
Så gik det mod Kassel Bakker, hvor vi overnattede på Fulda Camp Kassel. En typisk lidt nedslidt by-camping, men nem at finde og forholdene var i orden.
fredag eftermiddag nåede vi Puttgarden og så var det slut på sommerferien for denne gang.

Indskrivning på Fulda Camp Kassel