Sommeren på Nysted Camping 2021

Sommeren 2021 blev for første gang i mange år holdt i Danmark Og vi havde booket plads på Nysted Camping på Lolland. Vi var i år sammen med lillebror og familie og havde plads ved siden af hinanden. Da de danske aftener er kølige satte vi vores fortelt på og var klar til ferie.

Ankommet til vores plads

Indkørsel, reception og cafe

Vi havde ikke rigtigt været på Lolland før så bl.a. derfor blev det Nysted Camping. Pladsen er ikke så kæmpestor, men dejligt opdelt i flere små områder. Der er gammel beplantning og træer, så man ligger fint i læ. Den ligger lige ned til en lille badestrand med gåafstand til den gamle købstad Nysted. Der er 2 legepladser, lille kiosk, cafe og flotte sanitære forhold. Lejrchefen er en hyggelig fætter og meget hjælpsom.

Brormands domicil

Vi ankom en lørdag i højt solskin og fik hurtigt installeret os ved siden af brormand. De første par dage gik med at lære pladsen at kende og slappe af med familien. Som sagt kunne man gå ind til Nysted langs stranden, så det var vi da også et par gange. Nysted er en lille gammel købstad, med en lille havn, mange små idylleriske huse og knap så mange restauranter og cafeer. Trods det at vi var der i højsæsonen mylderede det ikke med turister, så der var plads og luft omkring os. På havnen var der heller ikke så meget liv som man måske skulle tro. Der var nu også kun en grillbar og en lille restaurant, som desværre havde alt booket 3 uger ud i fremtiden.

"Hovedvejen"

stranden

aftenstemning på Nysted Camping

Krenkerup Gods

På pladsens cafe kunne man få en pragtfuld Classic ale fra Krenkerup Gods og da vi så, at godset lå i nærheden kastede vi os ind i bilen og afsted... Krenkerup Gods er et stort gods som er utroligt flot velholdt og kan tilbyde lækkerier fra deres gårdhave. Så vi nød et glas og lidt tapas inden turen gik hjem via den berømte Dodekalitten ved Kragenæs. Et unikt kunstværk midt i naturen som bør opleves, hvis man er på de kanter.

Smagsprøver på Krenkerup Gods

Dodekalitten ved Kragenæs

Med lidt mod gik det

De sidste 5 dage på Nysted Camping var vi så heldige, at få vores barnebarn på besøg. Det var bare herligt at se, hvordan han nød det frie campingliv. Selvfølgelig måtte vi da lige en tur i Knuthenborg Safari Park med knægten. Det var en oplevelse, især i Dinosaurus skoven... De sidste par dage var selvfølgelig i børnehøjde med is af farfar, hoppepude og køretur med farmor. Efter 15 dejlige dage på Nysted sagde vi farvel til brormand og hans familie, vores barnebarn blev hentet og så kørte fruen og jeg en tur nordpå til Stevns.

Dinosaurus skoven

Er der noget bedre end en god is

Guidet tur på pladsen

Stevns Camping