I 1993 blev Cecilie født, så camping blev sat på standby og ferierne blev for det meste tilbragt på Sjællands Odde, hvor bedstforældrerne havde sommerhus ! Det var jo billigt, når nu vi var så "unge" og økonomisk trangte !! Så der gik 10 år, men så trak udlængselen i os. Gennem Venue Hollidays bestilte vi plads på Camping Carabasse i Vias Plage i Sydfrankrig i et lejet telt i 1999. http://www.lacarabasse.com/
Vores første overnatning var på Camping Mörfelden, som vi her stiftede bekendtskab med for første gang. Om aftenen strålende vejr, men da vi skulle pakke ned stod det ned i stænger, så vi pakkede et dyng vådt telt ned og smed op i tagboxen - utroligt intelligent!!!
Næste stop var i Lyon på Camping Du Grand Large, som vi fandt med møje og besvær. Her var det heldigvis tørvejr, kun Cecilie blev våd, da hun drattede i Rhone floden og blev fisket op af storebror. Næste dag pakkede vi endnu en gang teltet ned og kørte sydpå det sidste stykke til Vias Plage. Tænk engang, at vi stillede et stort telt op, pumpede 4 luftmadrasser, redte senge m.m. for en enkelt overnatning !!
Camping Carabasse ligger i feriebyen Vias Plage, så vi kunne gå ind i byen på 5 minutter. En livlig lille badeby med masser af butikker, restauranter og underholdning. En stor dejlig sandstrand lå lige ved byen. På pladsen havde de et stort poolkomplex, som ungerne elskede.
Vi besøgte den gamle fæstningsby Carcassonne på en lille heldagstur, men ellers foregik livet på og omkring campingpladsen. En enkelt smuttur til Cap Agde blev det dog til.
Turen hjemover gik via Camping Les Prairies de la Mer ved Port Grimaud. http://en.riviera-villages.com/Prairies-de-la-Mer Her var vi en 3 dage inden vi kørte videre til Harzen, hvor vi mødtes med lillebrors famile og farfar. Det var på Camping Okertalsperre ved Altenau - http://www.camping-okertalsperre.de/english/welcome.html - hvor temperaturen pludselig blev en anden, end hvad vi havde været vant til. Jeg husker,at Anne hundefrøs om natten. Efter et par kølige, men hyggelige dage her i Harzen gik det atter mod Danmark.